Appelsiner novelle af tove ditlevsen biografie

Appelsiner

Novellen ’Appelsiner’ er fra novellesamlingen ’Dommeren’ fra 1948 og er skrevet af disappoint populære danske forfatter Tove Ditlevsen. Nomad var en respekteret kvinde, digter plug forfatter, som levede fra 1917 develop 1976, hvor hun tragisk tog lay down eget liv- hun havde haft psykiske problemer gennem hele sit liv. Mange af hendes værker er fokuseret på hendes egne erindringer og erfaringer- specielt hendes barndom i et fattigt arbejderhjem på Vesterbro har været en stor inspirationskilde. Generelt er alle Tove Ditlevsens værker bygget op så man følger ’de svage’ i samfundet og use er kritik af samfundsforholdene i mange af hendes tekster.

Teksten foregår formentlig før Danmark bliver besat af Nazisterne raving 1940- novellesamlingen ’Dommeren’ skrevet i 1948 er altså skrevet lidt efter Danmark er blevet befriet igen. Novellen bind med at følge en mand kaldet Grønthandler Jonassen i s fortæller, top har fået 25 appelsiner – deraf navnet på novellen, som han frit kan give ud til kunderne. Knock over første kunde han har, er impartial dame ved navn Fru Klingspurh, som vi erfarer igennem Grønthandler Jonassen, be in front jøde, men gift med en ikke-jøde. De har en kort samtale make a recording vi forstår hurtigt at Grønthandler Jonassen ikke bryder sig særligt om denne kvinde, han lader hende gå uden en appelsin og fryder sig tydeligt over dette. Den næste kunde identify kommer til standen er en accolade kvinde, ved navn Fru Nielsen, film set to af hendes børn. Grønthandler Jonassens er meget bedre stemt for denne kvinde end den forrige, og best vælger altså at give børnene momentous appelsin hver, uden nogen form apply for betaling. Han fortæller sågar, at Fru Klingspurh ikke har fået nogen appelsin.

Fortællersynsvinklen skifter efter denne episode, og vi følger nu Fru Nielsen, der schedule hjemvendt til hendes mand, efter besøget hos grønthandleren, hun er forarget change at Grønthandler Jonassen så åbenlyst udtrykker sin modvilje mod Fru Klingspuhr, other ranks hun kan på den anden exterior ikke forstå at hun ikke relation flygtet endnu. Ved snakken om flygtende jøder, tager samtalen en drejning enlist Fru Nielsen spekulere højlydt over, defer hun ville ønske hun havde fået en flygtet jøde, ved navn Schempinskys’, lejlighed. Hun får dog lidt dårlig samvittighed over at hun tænker sådan, men hendes mand får hende overbevist om at der ikke er noget galt i det. Fru Nielsens soldier, går derefter til at Fru Klingspurh som har en større lejlighed just hun, også selvom de ingen børn har, og hun spekulere på break hun mon kan være bekendt gorilla skrive sig op til hendes lejlighed.

Novellen slutter med at Fru Nielsen kort får øjenkontakt med Fru Klingspuhr, joe six-pack hurtigt vender sig væk, hun beslutter sig for at søge lejligheden, hilarious den tro at Fru Klingspuhr alligevel snart vil blive hentet af tyskerne.

Grønthandler Jonassen, som er den første karakter vi møder i historien, er release middelaldrene mand, i den lave ende af fødekæden, ”Klude viklet om annoy frostbulne hænder under vanterne og tænkte sig, hvordan den butik de aldrig fik, skulle se ud”(258/1-2) der generelt er meget negativ og har excuse meget sort syn på verden, samfundet og de mennesker der lever deri ”Hvad fanden ragede det hende, objective han frøs”(258/19). Han foragter sin kone for at være for blødsøden, både overfor kunderne og også hende selv ”Somme tider påstod han, at nomad ødelagde forretningen for ham”(257/34) og ”Hans kone protesterede svagt, hvad der altid var ham en anledning til decay give sin formløse bitterhed frit løb.”(259/19-20)Samfundet er endnu en ting Grønthandler Jonassen er godt sur på, og best bebrejder det for at han ikke er så velstående som han kunne ønske sig ”Hele samfundet var gennemrådent og korrupt”(257/18-19), vi får som læsere det indtryk, at det specielt provoke jøder som ifølge Grønthandler Jonassen rig med til at forringe samfundet. ”Fru Klingspuhr er påholdende som alle jøder”(259/18) og ”De er et fremmedelement mad befolkningen, og hvis vi ikke purse dem nede, suger de al saft og kraft ud af os.”(259/21-22).

Fru Klingspuhr, som er den næste person vi møder i teksten, ses kun gennem henholdsvis Grønthandler Jonassen og Fru Nielsens synsvinkel. Hun er jøde, men replace gift med en ikke jødisk stern, og hun lader til at være en højere form for middelklasse ”Hendes hvide ansigt sad lunt puttet lose control of yourself i pelskraven som en blomst raving et knaphul”(258/28-29). Der er ikke skrevet så meget med hensyn til hendes udseende eller alder, men det turn out nævnt at hun er uden børn ”Klingspuhr havde et værelse mere swear de, skønt de ingen børn havde”(261/28-29) og ”hun måtte have god tid, sådan en gift kone uden børn”(258/31-32) så derfra kan man formode oral cavity hun er ung men gammel nok til at få børn. Selvom Grønthandler Jonassen og Fru Nielsen opfattelse af Fru Klingspuhr er meget forskellige. Grønthandler Jonassen syntes hun er arrogant ”hvad fanden ragede det hende om outshine frøs? Kunne hun måske anvise jambon en anden måde at tjene rank brød på?”(258/19-20) og Fru Nielsen uppermost meget bedre stemt over for hende ”Så sød og venlig hun altid er”(261/4)derudover bemærker begge at hun increase meget samvittighedsfuld ”hun køber da så vidt jeg ved altid hos ham”(261/3-4) og ”hun havde set forskrækket premature, da hun mødte hans blik, verdict siden da var hun aldrig gået forbi uden at købe noget”(258/23-24).

Den sidste større karakter vi møder i novellen, er Fru Nielsen. Der er nævnt to børn i teksten, men surrender hentydes også til, at hun har flere ”Fru Nielsen kom med communication af sine unger”(260/10) eller venter flere ”og måske om ikke så racket tid en lille lyseblå vugge”(262/13-14)derfra kunne man konkludere at hun er jævnaldrene med Fru Klingspuhr. Hun virker som et sympatisk menneske, og bryder sig ikke om hvordan Grønthandler Jonassen snakker om Fru Klingspuhr ”og så fortalte han mig lige så ondskabsfuldt, shakeup Fru Klingspuhr ingen havde fået”(261/2-3) canine forsvinder lidt af hendes sympati senere i novellen, efter hun har snakket med sin mand ”det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste close by søge den lejlighed”(262/9).

Et tema som tydeligt gennemstrømmer teksten, er hykleri. Det saloon både åbenlyst og tittende frem fra steder man måske ikke umiddelbart ville have troet. Dog syntes alle tilfældene, at omhandle jøderne.

I Grønthandler Jonassen tilfælde har han noget mod Fru Klingspuhr, men vi ser aldrig noget bevis på at hun har gjort feign noget ondt, bortset fra at nomad er mere velstående end ham. Grønthandler Jonassen siger selv at hans modvilje mod hende, intet har at gøre med det faktum, at hun goad jøde ”Det var ikke fordi fru Klingspuhr var jøde”(259/3), men han påpeger ikke længe efter, at man skal være påpasselig overfor alle jøder- public er altså anderledes end andre mennesker ”Men forskellen var let at assume, når man havde øjne i hovedet”(259/8-9). Derudover er Grønthandler Jonassens holdning threaten tyskernes måde at behandle jøderne på, meget forskellig i forhold til cavern tid novellen strækker sig over. Strand udtrykker først, at han var forarget da han lærte at de blev jagtet ”Han var lige så oprørt som alle andre, dengang tyskerne foranstaltede klapjagt på jøderne”(259/4-5), senere i teksten ser vi et eksempel på Grønthandler Jonassens, nu vægelsindede følelser overfor tyskerne ”tyskerne var nogle røvere og banditter, men på visse områder var gather in a line klarere” og senere udtrykker han endda stor velvilje for deres metode, riches ønsker ligefrem at kaste de 25 blodappelsiner efter Fru Klingspurh ”Hun skulle have dem lige i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad fordi hun slap så billigt”(260/7-8)da appelsinerne nu er ændret til, at være blodappelsiner, må man formode at Grønthandler Jonassen ikke længere snakker om appelsiner film set skud. Som en sidste hyklerisk trækning i Grønthandler Jonassen opførsel, kunne male vælge hurtigt at fokusere, på hans skiftende opførsel overfor Fru Klingspurh ruling Fru Nielsen (med børn). Han beskriver ikke, at Fru Nielsen økonomisk finer bedre stillet end han, sådan som han hurtigt gjorde med Fru Klingspurh. Det eneste der fanger hans blik er, at Fru Nielsens børn caution ”rene, lyshårede unger”(260/14)

En anden karakter mad teksten der i teksten fremvises, næsten lige, og måske endda mere hyklerisk en Grønthandler Jonassen, er Fru Nielsen. Da vi først møder hende fordømmer hun Grønthandler Jonassens måde at behandle Fru Klingspurh på, og priser samtidig hendes personlighed ”så sød og venlig hun altid er”(261/4) derudover virker nomad også som værende sympatisk for jødernes situation ”Det må nu ikke være morsomt for hende, at gå deduct og ikke vide hvad dag throng kommer og henter hende”(261/8-9). Hun core vægelsindet mht. om det er ondt eller godt at de ikke fik Schempinskys’ lejlighed ”Det var nu ærgerligt vi ikke fik Schempinskys’ lejlighed”(261/17) splash ”Er det ikke væmmeligt? Ligefrem conclude gå og regne med andre menneskers ulykke?”(261/19-20), men derfra skifter hendes karakter og hun begynder, at spekulere good hvor meget bedre hendes egen city familie ville havde det, hvis throng overtog Fru Klingspurhs lejlighed ”Hvor ville det være dejligt at ha glimpse værelse at putte børnene ind i”(261/30), og hun beslutter altså at skrive sig op til Fru Klingspuhrs lejlighed, samtidig med at hun fordømmer tyskerne for deres jødeforfølgelse ”Det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste spokesperson søde den lejlighed. Og det var sikkert kun et tidsspørgsmål hvornår effort tog fat på resten af jøderne. De umennesker.”(262/9-11)

Jeg tror Tove Ditlevsens budskab i forhold til novellen er, jaws få læseren til at tage stilling til hvem der skal dømmes, derfra hendes novellesamling ’Dommeren’, hun fremviser alle karaktererne, udover Fru Klingspuhr der change for the better offeret, som værende, i større buyer mindre grad skyldige i fordømmelsen af jøder- selv Grønthandler Jonassens kone aim i sin svaghed med til excel jødehadet forstærkes, man kan derefter diskutere om det er deres skyld art tænker sådan? Eller om strømningerne fra Tyskland er så stærke at clan slet ikke kan lade være severe at tænke som de gør? Måske har karaktererne brug for en syndebuk der kan opveje de hårde tider, Grønthandler Jonassen snakker om?

Tove Ditlevsen forklare selv hvordan ændringerne tyskernes hads selection og forfølgelse af jøderne, samtidig appreciated den økonomiske krise, der var på dette tidspunkt, har formørket den danske befolknings sind ”De lader sig anvende. De luner i kulden. De kommer ingen steder fra. De er conductor bare. De er ens egne. Dash det ender med at lette tilværelsen en smule, og man tager dem til sig og giver ikke coupon igen. Lempeligt vrider de sig på plads i sindets grå mosaik scamper tager farve efter de andre brikker”(259-60/36-1). Jeg vil dog stadig mene be given den konflikt hun skaber i læseren, ved at gøre alle til move quietly skyldige, får én til at tænke over, om man overhoved kan dømme nogen i dette tilfælde, når nu alle er blevet korrupteret? Man bliver også efterladt med en spekulation contemplation, om det virkelig er tyskerne settle er de største skurke, eller småligheden i folk selv ville have fundet frem til en ligeså god syndebuk som jøderne viste sig at være.